Dato/klokkeslæt
Dato: 01/10/2023
Kl.: 14:00 - 15:30
Sted
Høst Huset
Oplev Danmarks internationale tryllekunstner i et show med masser af både magi og humor. Jesper Grønkjærs trylleforestilling for børn og familier er et show i højt tempo.
25 hæsblæsende minutter, som kombinere trylleri, klovneri, bugtaleri, ballondyr – og en vaskeægte levende, hvid tryllekanin. Publikum i en af Danmarks sjoveste familieforestillinger er en aktiv del af løjerne, når Jesper vender op og ned på hvad der normalt kan lade sig gøre. Det er tricks indhentet fra store dele af verden, skøre opfindelser, sjove påfund, fantasifulde historier, farvestrålende ballondyr m.m. Med 250 forestillinger årligt er Jesper Grønkjær en meget erfaren entertainer, der levere et professionelt show der er lagt an på det humoristiske, og henvender sig til både store og små. Børnene skiftevis er musestille af forundring og skriger af grin når Jesper optræder. Lattermusklerne bliver for alvor aktiveret hos både børn og voksne. Jesper Grønkjær er også medlem af “Eventyrernes Klub”, og rejser jævnligt ud til verdens brændpunkter eller klodens fjerneste afkroge for at sprede smil. Han har optrådt hos kannibaler på Ny Guinea, vagter i Nordkorea, beduiner i ørkenen, indianere i Amazonjunglen, stammefolk i Afrika og gangstere i Sydamerika Nu er han atter i Danmark og er klar til at lave sjov og spas. Det eneste publikum kan være sikre på, er at de ikke kan være sikre på noget som helst, for når Jesper optræder i HØST-Hallen d. 1. oktober, så er det REN MAGI…. Efter showet er der kaffe og kage til alle. Der er gratis entré, alle er velkomne. Arrangementet er en del af den fælles kulturuge om HÅB, som Hadsten Storpastorat og Folkekirken Voldum-Rud afholder i uge 39.