Fredag 14. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Kvickly skyder maj i gang med kæmpe boost til byens butikker

Fra i morgen og frem til torsdag i næste uge, er det med at komme ud og handle i byens butikker, fordi din bon kan blive penge værd. I samarbejde med alle byens butikker, søsætter Kvickly Hadsten nemlig en stor konkurrence, hvor der udloddes 30 gavekort til byens butikker.

Og det er her, at din bon kommer ind i billedet. I den kommende uge kan du skrive dit navn og telefonnummer bag på bonen fra en butik i Hadsten, og efterfølgende være med i lodtrækningen til et af de 30 gavekort, der hver har en værdi på 500 kroner til lige netop den butik i Hadsten som du ønsker.

“Alle butikker i Hadsten er med, både medlemmer af Hadsten Handel og dem der ikke er, og det er lige godt 60 forretninger i alt, så der er rig mulighed for at være med. Tanken er, at vi skal have gang i handlen, og på den her måde, kommer der først penge fra kunderne, og så kommer de 30 gavekort fra os, som så igen skaber handel i byens butikker”, forklarer Mads Sørensen, der er varehuschef i Kvickly Hadsten, og tilføjer:

“Vi trækker så efterfølgende lod på Facebook, og vinderne får naturligvis direkte besked”

Pengene fra Kvickly kommer fra overskuddet af deres non-food salg i januar og februar, og det beløb endte på 100.000 kroner. Den skarpe læser vil nok kunne regne sig frem til, at hele beløbet ikke bliver brugt i denne omgang, men der er nye initiativer i støbeskeen, som bliver meldt ud, når detaljerne er på plads.