Fredag 14. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Dato/klokkeslæt
Dato: 28/09/2023
Kl.: 19:00 - 21:00

Sted
Hadsten Kulturhus Sløjfen


Foredrag med Søren Ulrik Thomsen Oplev en levende digtoplæser og en af Danmarks største forfattere! Søren Ulrik Thomsen er en skarp iagttager, dygtig foredragsholder og anerkendt forfatter, som i mange år har været utrolig populær i hele landet.

Han evner at kombinere sin store viden om samfund og litteratur med sine egne digte, oplæsninger og kække kommentarer. Der er plads til både grin, forundring og fundering over livet i de eftertragtede Søren Ulrik Thomsen foredrag med en af dansk poesis allerstørste. I 2021 udkom Søren Ulrik Thomsens nyeste bog “Store Kongensgade 23”, der er et erindringsessay. Store Kongensgade 23 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om lejligheden i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle. Se Søren Ulrik Thomsen fortælle mere om sin bog “Store Kongensgade 23”, som er udgangspunktet for foredraget. Gratis entre med tilmelding. Arrangementet er en del af den fælles kulturuge om HÅB, som Hadsten Storpastorat og Folkekirken Voldum-Rud afholder i uge 39.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *