Fredag 14. august 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Hadsten Håndbold tæt på overraskelse

Torsdag aften havde Hadsten Håndbolds 1. divisionshold besøg af topholdet fra Ringkøbing, og det blev en tæt affære, der dog endte med et knebent nederlag til Hadsten på 21-23.

Ringkøbing Håndbold var op til kampen presset til en sejr, for at holde trit med Vendsyssel i toppen af 1. division, og om det var det nerver der satte ind, skal være usagt, men vestjyderne havde det svært. Hadsten var således foran 6-1, før Ringkøbing kom op i gear, og så var det til gengæld også slut med nerver.

Hadsten var dog tæt på at få point med sig i en tæt finale, men til slut var heldet med Ringkøbing, der kunne sætte to point på kontoen, mens det begynder at se lidt mere broget ud for Hadsten i bunden af rækken.

Næste kamp er 1. december, hvor SønderjyskE kommer på besøg i vestjyskBANK Arena.